Tantramassage med hjerte
En tantramassage hos mig er en meget langsom, kærlig, sanselig og (n)ærende massage. Vi skal intet med massagen, intet præstere og intet gøre – vi skal VÆRE.
Nøgleordet i vores møde er tryghed, tillid og respekt. Tryghed i os begge om, at det er det rigtige for os at mødes i en tantramassage. Tryghed i nogle rammer, som værner om den gensidige tillid og respekt mellem os. En verden af nærvær, omsorg, næstekærlighed, langsommelighed, betingelsesløs anerkendelse og VÆREN. Du skal bare være i nuet, modtage, sanse og nyde. Du er i fokus – det er din tid. Jeg møder dig som det helt unikke menneske du er – lige nu og her.
En tantramassage skal ikke noget – alligevel så kan den meget. Alle dele af din krop er ligeværdige og bliver berørt med samme naturlighed. Alle dele af din krop er rigtige og helt ok, som de er. I mine massager bruger jeg min intuition.
Det er svært at beskrive, hvad en tantramassage er, fordi oplevelserne er lige så forskellige som de gæster, der får massage hos mig. Tantramassage er ikke terapi – til gengæld kan den have terapeutisk effekt. Hvis du har lyst til at se, hvad tidligere gæster har oplevet, så kig med herunder. Så kom med et åbent hjerte og et åbent sind, når vi mødes – præcis som jeg møder dig.
I en tid, hvor alt går stærkt og hvor vi hele tiden skal præstere, er det vigtigt at stoppe op, sætte farten ned og komme helt ned i gear. Lev livet langsomt – hjerteligt velkommen i min tantraverden.
Kærligst Lone Hede Schwartz
Tidligere gæsters oplevelser i mine tantramassager
“Jeg har været til massage ved Lone to gange nu og kommer snart igen. Jeg var meget nervøs første gang, men det smil og den varme, som jeg blev mødt med, gjorde mig hurtigt tryg og rolig. Selve massagen var en dejlig beroligende og intens oplevelse. Der var intet hastværk, og hele jeg kom i ro.” Lars
“Jeg kørte retur efter en dejlig tantramassage i stille og roligt tempo og uden radio. Om aftenen var det som om, at alt dét, der var i mit hoved, trak ned i kroppen, fordi den var sådan i ro. Jeg er glad, føler mig mere fri og har desuden en anden fornemmelse af min krop, som skal følges.”
Sannie
“Tak for en fantastisk massage. ALDRIG har jeg haft så meget energi i kroppen på én gang. Jeg er så glad for, at jeg valgte dig til min første tantramassage, du har i den grad formået at gøre mig tryg i en ny verden. Jeg glæder mig til at nyde endnu en massage med dig og dine kyndige hænder.”
Erik