Undervisning
Undervisning i Tantramassage
Kærlig og intuitiv kontakt og berøring.
I massagen lærer du at følge din intuition, at tage kontakt ud fra et kærligt sted og ud fra, hvad der føles rigtigt for og i dig. Du lærer også noget om JA og Nej sproget, som er ubetinget forbundet med det møde, som en tantramassage er hos mig. Jeg guider dig – stille og roligt – igennem en hel tantramassage.
Jeg er underviser – du er elev
Lær tantramassage gennem 1:1 undervisning – lær tantramassage som jeg forstår og praktiserer det.
I æringsritualet og selve massagen lærer du at mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig. Der er ingen rigtig eller forkert måde at lave en tantramassage på – du får i undervisningen mit bud på, hvordan en tantramassage kan forløbe fra start til slut. Du har mulighed for at booke denne unikke 1:1 undervisning, når du har prøvet at få en tantramassage hos mig. På den måde har vi mødt hinanden før, og du har på egen krop og sjæl mærket min måde at give tantramassage på. Rammerne for massagen er de samme, som du har oplevet hos mig, da vi mødtes i tantramassagen.
Sådan forløber undervisningen 1:1
Når du ankommer hos mig, sætter vi os ned og starter med en lille indledende snak. Måske tager vi udgangspunkt i vores seneste møde – måske er der dukket noget op siden vi sås sidst, som du har brug for at dele med mig eller har brug for en refleksion fra mig på. Dernæst klæder vi om til sarong. Vi starter med at sætte os over for hinanden på madrassen, hvorefter guidningen starter. Jeg starter med at guide dig gennem æringsritualet og viser dig, hvordan du kan lave dette ritual. Der er ingen forkert måde at gøre det på. Herefter prøver du selv at lave et æringsritual på mig. Når massagen herefter går i gang, guider jeg dig stille og roligt igennem helkropsmassagen fra top til tå. Først viser jeg, hvordan berøringen kan være på en bestemt del af din krop, og du øver bagefter berøring af samme del af kroppen på mig. På den måde skiftes vi til at være giver og modtager. Undervejs giver jeg dig tips og gode råd til forskellige elementer inden, under og efter massagen, så tantramassagen bliver en god oplevelse for dig.
Efter undervisningen slutter vi af med en kort meditation og lander på den måde sammen stille og roligt. Så er der mulighed for at sætte nogle ord på oplevelsen. Da undervisningen er praktisk og om noget totalt hands-on, har du allerede efter denne ene undervisning noget at “tage med hjem” og give/modtage tantramassage derhjemme.
1:1 undervisningen tilbydes som udgangspunkt udelukkende hjemme hos mig i Juelsminde.
Aftal tid:
Du kan booke denne 1:1 undervisning, når du har fået en tantramassage her hos mig. På den måde kender vi hinanden på forhånd, og du er bedst muligt introduceret til, hvad du nu skal til at lære.
Varighed: 3 timer
Pris: 2700,- kr.
1:1 undervisningen i tantramassage kan kombineres med en hel tantramassage til dig efter undervisningen.
Varighed: 4 timer
Pris: 3600,- kr.