Tanker om tantra og tryghed

Jeg sidder og reflekterer lidt over tantramassagen tidligere i dag, hvor jeg bød velkommen til en mand i mit tempel her ved Juelsminde. Efter massagen, som var fuld af god og kærlig energi, nærvær og berøring, sad vi og snakkede lidt – om hvordan massagen føltes i dag. Min gæst sagde, at han igen i dag var helt tryg og kunne hengive sig endnu mere og bare være med det der var. Og det er det allervigtigste i et tantramøde – uanset om du vælger en tantramassage hos mig eller hos en anden massør. TRYGHED – både i dig som modtager og i massøren som giver. Så mærk altid efter, om du mærker trygheden. For den er første skridt på vejen til en massage, hvor du trygt kan overgive og hengive dig.
Skriv endelig en besked for at høre mere om, hvordan jeg skaber tryghed i vores møde. Ha en skøn aften.
Kærligste hilsener fra Lone

Selvværd = Vær dig selv

Ordet har rumsteret i mig længe. Hvad handler selvværd om? Prøv at skille ordet ad og byt rundt på de to ord selv og værd – så er svaret klart. Kort fortalt handler det om at være dig selv. At finde ind i din kerne, den du i virkeligheden er, dit autentiske jeg. Når du står stærkt i dig selv, elsker dig selv med ALT det du er og er uafhængig af og fløjtende ligeglad med andres vurdering og bedømmelse af samt mening om dig. Dét er selvværd.
I en tantramassage hos mig kan du være dig selv, være lige nøjagtig den, du er – uden at blive bedømt, fordømt eller vurderet på nogen måde. Du bliver rummet og favnet med alt det, du er. Så du kan trygt overgive dig og hengive dig til mine kærlige, langsomme og blide berøringer.
Vil du vide, hvordan en tantramassage forløber hos mig, er du altid velkommen til at sende mig en besked på Messenger.
Nyd weekenden – kærligst Lone ❤️

Nærvær

Jeg har noget med ord – har en trang til at lege med dem, skille dem ad og sætte dem omvendt sammen. Som f.eks. ordet nærvær. Når jeg skiller ordet ad og bytter rundt på de to adskilte ord, står der vær nær. Og det er lige præcis dét, nærvær handler om. At være nær ….. Prøv lige at smage lidt på det. Kan du li’ smagen? Jeg er vild med smagen. Og jeg forestiller mig, at du også bliver vild med smagen, når du hører, at nærvær er ét af nøgleordene i en tantramassage hos mig.
Du kan være sikker på, at jeg vil være nær dig både fysisk og mentalt. Så du i mødet med mig virkelig mærker mit nærvær.
Velkommen i min tantraverden.
Kærligst Lone ❤️