Tantramassage – København og Ålborg

Tantramassagen er grundlæggende den samme som beskrevet under Tantramassage Solo. Men fordi det ikke foregår i min klinik er der nogle få praktiske ting, der er anderledes. Det er stadigvæk samme langsomme, kærlige og sanselige massage.

Schwartz Psykoterapi

Før vi mødes

 

Inden beslutningen om en tantramassage taler vi sammen i telefonen. Her vil jeg fortælle dig om rammerne for min massage, ligesom vi snakker om grænser, og hvor vigtigt de er for at vi kan passe på os selv og hinanden. På baggrund af telefonsamtalen tager vi stilling til, om det er okay at gå videre og mødes i en tantramassage. Når vi på baggrund af denne samtale har fundet ud af, at en tantramassage er det helt rigtige for dig, aftaler vi en dato og et tidspunkt for massagen.

Ved ankomst her hos mig

Hvis du kommer i god tid, er der behagelige møbler i receptionen, hvor du kan sidde og vente. Jeg kommer ned og henter dig i hotellets reception til den tid, som vi har aftalt. Vi finder et roligt sted at sidde, lander over for hinanden i stolene, imens sommerfuglene i maven måske falder lidt til ro. Hvis ikke de gør det, er det også helt ok. Måske er der kommet nogle tanker eller spørgsmål op siden vores første snak – det er helt oplagt at snakke om det her. Vi snakker igen om rammerne for tantramassagen, og måske fortæller du lidt om, hvad der rører sig i dig.
Samtalens længde varierer og er med til at skabe tryghed hos dig om, hvad et møde med mig er, og tryghed hos mig i forhold til, om du har forstået forskellen på et møde og en behandling.
Efter samtalen går vi op på værelset og klæder om. Du får en sarong, som du skal have på i starten. Vi står over for hinanden til at starte med og er stille sammen i nogle minutter. Herefter er der et kort æringsritual, hvor jeg først klæder mig selv af og dernæst klæder dig af. Dvs. at vi begge to er nøgne i massagen. Det er vigtigt, at du fortæller mig, hvis du har nogle udfordringer i forhold til at sidde, ligge osv. Så tager jeg hensyn til dette.

Psykoterapeut Lone Hede Schwarz - udsigt
Schwartz - Tantramassage Juelsminde

Helkropsmassagen

Jeg ærer hele din krop ved at berøre den blidt og langsomt – dette er æringsritualet, som skal gøre dig og din krop klar til, at nu skal du ingenting – andet end at være, mærke dig selv og rumme dét, der måtte dukke op i massagen. Jeg vil efter æringsritualet bede dig om at lægge dig på maven på madrassen. Du skal ligge godt under hele massagen, og du må gerne bevæge dig, hvis du trænger til at strække dig, skifte position eller ligge på en anden måde. 

Jeg berører dig overalt på kroppen med samme naturlighed. I massagen bruger jeg min intuition, og du kan ikke bestille en bestemt slags massage hos mig

Helkropsmassage og følelser

Måske opstår der stærke følelser i dig i forbindelse med en tantramassage, og alle følelser er lige velkomne. Med min baggrund som psykoterapeut hjælper jeg dig med at være i de følelser, der kommer. Så du kan trygt give dig hen til, hvad der end måtte dukke op i massagen.

Grænser

Det er meget vigtigt, at du i massagen siger til mig, hvis du føler dig utilpas med nogle berøringer, eller der er noget, som du ikke bryder dig om. Du har ansvaret for at kommunikere dine grænser til mig.

Schwartz Psykoterapi Seksualitet

Når massagen er færdig, lægger jeg sarongen over dig, så du kan ligge i ro i 5 – 10 minutter. Imens henter jeg vand til dig. Når jeg kommer tilbage til dig, er det tid til, at du stille og roligt kommer op og sidde. Har du brug for at dele noget med mig omkring massagen, er der tid til det. Ellers er det begrænset, hvor meget vi snakker efter massagen, fordi vi med meget snak hurtigt kommer op i hovedet igen. Herefter tager vi afsked, og kommer der noget op i dagene efter massagen, som du har brug for at sætte ord på,  så er du meget velkommen til at skrive til mig. 

Tantramassagen kommer til at foregå på et hyggeligt hotelværelse på et dejligt hotel på Amager kun 5 min. gang fra Metroen og p-plads lige ved hotellet. I Ålborg foregår massagen på et hyggeligt hotelværelse tæt på centrum. Hvis du kommer i bil, er der p-plads lige ved hotellet.